Kan vi ride flere sammen til en undervisningstime?

Hvis i er flere der ønsker at dele en undervisningstime, tager jeg max 2 elever på samme tid. Jeg ønsker at kunne give den bedste kvalitet, tilstedeværelse og opmærksomhed for den individuelle rytter. Her vil i få 45-60 min, til sammen. Der vil ligeledes være rabatter ved flere elever. Om enten i deler en undervisningstime eller rider lige efter hinanden. 

Skal jeg betale ekstra for kørsel?

Prisen er inkl. kørsel hvis det er inden for 30 km., fra Amager. Ellers se yderligere priser HER!

Hvordan kontakter jeg dig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtet, enten ringe på telefonen 60 82 92 98 mellem 8-19, eller sende en SMS.
Du kan også kontakte mig på Naturtalentets facebookside over messenger eller Instagram over DM.

Hvad arbejder du med ellers?

Jeg er deltid som støttekontaktperson for unge og voksne med psykisk diagnoser, hvor jeg hjælper med at støtte dem samt gøre deres daglige gøremål nemmere. Udover dette arbejde, underviser jeg flere timer om ugen, hvor mit primære fokus lægger. Planen er at gå fuldtid med min undervisning som selvstændig på længere sigt, men indtil da har jeg det rigtig godt med at køre deltid-deltid.

Jeg har et problem under ridning, kan jeg stille dig spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har et problem under din ridning, eller med din hest generelt. Hvis det blot er et lille råd, koster det selvfølgelig ingenting, og du er altid velkommen til at kontakte mig. Se mine kontakt informationer HER!

Hvilken træningsmetode arbejde du ud fra?

Jeg benytter mig ikke af en specifik træningsmetode eller model, som jeg arbejder mig ud fra. Virkeligheden er nuanceret og jeg lader mig inspirere af mange forskellige trænere, atleter, metoder, tekniker, strategier og stilarter. Jeg interessere mig meget for venskabet mellem hesten og mennesket, i lyset af hestens kropssprog som jeg reflektere og spejler mig i. Endvidere ligger jeg kæmpe vægt på, at hesten trives lige så godt uden for ridningen, som under ridning. Mit udgangspunkt ligger absolut ikke op af den kultur, med konkurrenceheste, som får lov at komme ud og røre sig to-tre timer i døgnet. Jeg lægger stor vægt på at hesten frivilligt vil arbejde og dertil også har et liv som stemmer overens med dens naturlige dyreart, nemlig steppedyret. Et dyr der har behov for at bevæge sig 12-16 timer i døgnet. Mit udgangspunkt ligger op af at man sagtens kan have en konkurrencehest på høj plan, uanset disciplin, og give den naturlige rammer samtidig. Så min træningsmetode bygger ikke op på en specifik træningsmodel, men mange elementer, der skaber trygge, naturlige, samarbejdsskabende, motiverende og frie rammer for både hest og rytter.
 .